Mystik på tredje Sal
Premiere 2004

Ida er lige flyttet ind med hendes søde og fortravlede mor. Der virker kedeligt i den nye opgang. Er der slet ingen at lege med? Selv om Ida er god til at underholde sig selv, er det sjovere at være to til at lege. Heldigvis bor Dagmar i nabolejligheden, hun er sjov at lege med, men der er noget mystisk ved hende. Udenpå er hun en sur gammel dame, men inden i forholder det sig helt anderledes opdager Ida. 

Mystik på tredje sal er poetisk danseteater for børn skabt med en lyslevende koreografi, der tager afsæt i dagligdagens genkendelige bevægelser. Den hestehalesvingende Ida med smidig krop og glade øjne, giver sig selv og tilskuerne lov til at tænke over tingene, mens hun tonser rundt i en finurlig lejlighed på tredje sal. Det kommer der en række sjove situationer ud af. En forestilling om det barnlige der bor i os alle - selv i en sur gammel dame.

Corona Danseteater/ Zebu
Dansescenen 5. - 7. april 2004 
og turné i Dk i 2 år 
Varighed 40 minutter
Aldersgruppe 4 - 8 år.

På og bag scenen
Koreografi og instruktion Pernile Garde Medvirkende Sidsel Halberg, Helena Hertz Melkjorsen og Jytte Kjøbæk Manuskript Liselotte J. Christensen Musik Mathias Nielsen Lysdesign Michael Breiner Teknik og afvikler Katja Lisboa Scenografi, kostumer og rekvisitter Randi Milsted & Vibeke Ulke Systue Sofie Østergaard Forestillingskonsulent Jørgen Carlslund Produceret af Corona Danseteater/ Zebu forår 2004.

Støttet af 
Støttet af Kunstrådets fagudvalg for teater, Augustinus Fonden,
Dansk Skuespillerforbunds Blankbåndsmidler.

 

 

 



Pressen skrev: 

Fyns Stiftidende den 29 marts 2004: Marianne Koch:

Corona Danseteaters forestilling "Mystik på tredje sal" med manuskript af Liselotte Christensen og koreografi af Pernille Garde er blevet en meget helstøbt lille dansefantasi. Corona Danseteater skaber med "Mystik på tredje sal" alle hverdagsbevægelser om til noget poetisk og enestående. Og når det sker med en fastholdt dramatisk pointe (det unge sind i den gamle krop), bliver resultatet som teater betragtet godt. Rigtig godt.”

 

 

 

 

Pernille Garde
+45-27147206
contact@pernillegarde.dk