Anmeldelse af Stille flyder natten

Berlingske Tidende den 15. februar 2001, Erik Aschengreen om Stille flyder natten: 

"[...] Pernille Garde havde som aftenens sidste koreograf til ”Stille flyder natten” valgt to stærke, modne kunstnere, og det gav bonus. Sorella Englund og Bo Madvig gav personlighed og karakter til trekantsmødet med den unge med rette forskrækkede Jacob Dorff -Petersen. Situationen blev skarp, forførende, besk og morsom. Bo Madvig er en meget underfundig performer med en forbløffende adræthed i både krop og blik, og Sorella Englund var en hemmelighedsfuld femme fatale mellem de to herrer. Hvor jeg som tilskuer ind imellem tabte koncentrationen under de tre første værker, blev jeg til sidst holdt fast."


Politiken 14. februar 2001, Janus Kodal om Stille flyder natten: 

"… Men det forløste udtryk, og jeg glemte helt, at det var dans jeg så, leverer Pernille Garde. Hendes koreografi hedder ”Stille flyder natten” og har som den eneste tre dansere i stedet for to. En moden kvinde i rød velourkjole. Og to helt forskellige mænd, som rammes af en narkoleptisk søvn som en donkraft, når hun spøgelsesagtigt viser sig. Hendes gådefuldhed melder sig hurtigt, men hun er ikke den eneste, der bærer sjælen blødende udenpå. Lidt efter lidt frigør dæmonerne sig i mændene, og vi opdager, at de er billeder på os selv rullet ind i et drama, der spejler ind i livet, at vi er så helt anderledes, end vi ved. Men det gør ikke noget, at de er billeder. Det sjælelige ryk, jeg forstår ved kunst, har allerede tvunget os til at forstå sit sprog.”


Weekendavisen 23. februar 2001, Majbritt Hjelmsbo om Stille flyder natten:
"… Men det var Pernille Garde der havde publikum i sin hule hånd med søvngængerdramaet ”Stille flyder natten”, hvor en hypnotiserende Sorella Englund i rød silkenatkjole indtog scenen mellem Jacob Dorff-Petersens desorienterede pubertetsdreng og Bo Madvigs farligt – komiske ulv i fåreklæder […]"