En Bryllupsnat
Premiere 2007

Tre søstre og deres mor. Et besøg i barndomshjemmet og et forestående bryllup. Gensynsglæden er stor, huset står på den anden ende og alt er tilsyneladende som det skal være. Men under overfladen lurer en tiltagende uro og i glimt kaster tidligere hændelser skygge over feststemningen. Bruden venter spændt på sin udkårne... og pludselig gør en mystisk herre sin entré.

Så er scenen sat for et familiedrama, hvor barndomsminder, søsterrelationer og fortidens skygger udspilles i på én gang barsk og humoristisk dansefortælling. I et let genkendeligt univers med et surrealistisk twist udfoldes en række skarpt optegnede og til tider karikerede personer, der hver tumler med fastlåste identiteter og rollemønstre.

En Bryllupsnat viser hvordan familien på godt og ondt har formet og stadig påvirker en række mennesker i voksenlivet og viser de forventninger, opfattelser og roller der er forbundet med at være en familie.

Dansescenen
1. - 10. november 2007
Varighed 60 minutter.

På og bag scenen
Dansere Bo Madvig, Patricia Seron Pawlik, Ninna Steen & Sidsel Halberg Komponist Mathias Nielsen Scenografisk Konsulent Mia Steensgaard Kostumedesign Rikke Von Qualen/ Tanja Bovin Kostume assistent Cecilie Damquist Olsen Koreografisk konsulent Louise Hyun Dahl Dramaturgisk konsulent Lotte Bergstrøm Grafik Mpixel.dk Pr Aline Storm Lysdesign og produktionsleder Rasmus Eeg Afvikler Jacob Bjerregaard Administration Projektcentret i Dansehallerne/ Hanne Svejstrup. 

Støttet af
Kunstrådets Scenekunstudvalg, Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Dansk Skuespillerforbunds Kollektive Blankbåndsmidler, Augustinus Fonden, Toyota Fonden, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond, Oticon Fonden, Københavns Kulturfond, Nordea Danmark Fonden.

 

 

 

 



Pressen skrev:

**** Byenkalder.dk, Susanne Trudsø:

”En Bryllupsnat er ikke en entydig historie, men derimod en række sekvenser fuld af antydninger. Man får en bunke impulser med sig hjem til videre refleksion.”

Kultunaut.dk, Heidi Johanna Rothausen:

”[...] Med et surrealistisk touch klæder hun personerne af, så de krænger sig ud af fastlåste identiteter og i stedet viser nye sider af sig selv, som chokerer, undrer, sårer, glæder og overrasker den øvrige familie.”

Terpsichore, Mette Garfield:

”Den lurende uro under den velpolerede facade slås allerede an i Bo Madvigs fantastiske lille intro. Med underspillede, lumre hofter og med de markante kindben, frække albuer og gadedrengeryg danser han dekadent i et spotlight til skrattende, gammel stumfilmsmusik… Det er konflikterne og de følelser, de fører med sig og opstår af, som Pernille Garde mestrer at vise i trin og kroppe.”


Pernille Garde
+45-27147206
contact@pernillegarde.dk