LEAS RUM
Premiere 4. oktober, 2019

LEAS RUM er en mørk, poetisk og visuel stærk danseforestilling baseret på en virkelig historie. LEAS RUM er fortællingen om, hvad det gør ved et menneskes eksistens, at opleve seksuelle overgreb som barn; fuldstændig alene, truet til tavshed, faret vild i sit traume. Forestillingen fokuserer på den brutale ændring af verden, tab af mening og identitet i det indre kaos, et barn efterlades i efter overgreb. LEAS RUM bruger underspillet humor til at kaste lys på et komplekst tema, formidlet gennem dans, ord, video og ny komponeret musik.

Forestillingen springer i tid og rum, mellem barn og voksen og blander virkelige hændelser med drømme og mareridtsagtige billeder. Retsag, overgreb og sygdomsforløb udspiller sig i et absurd billedsprog, hvor danserne i ord og bevægelse transformeres ind og ud af roller i en foruroligende fortælling.

Koreografi, idé, koncept & iscenesættelse: Pernille Garde, Inspiration: Lea Vesterby Nikulin, Dansere: Sherwin Dianne Reyes, Bo Madvig & Jan Vesala.

Det koreografiske materiale er skabt i tæt samarbejde med de medvirkende.

Komposition og musik: Mons Niklas Schak, Scenografi og video: Signe Krogh, Lysdesign og afvikling: Maria Pi Houmann, Kostume og rekvisitter: Åsa Gjerstad, Dramaturgisk og koreografisk konsulent: Lisbeth Sonne Andersen, Pr og markedsføring: Art Attack, Grafik: Robin Neil Hart, Signatur foto: P. Garde, Pr fotos, videoregistrering og edit: Jacob Stage, programmering og teknik: Søren Knud, Producent: Gitte Nielsen og Pernille Garde Stage Art, Administration: CYRK.

Spillested: Bådteatret, Nyhavn 16 Z, 1051 Kbh. K
4. - 17. oktober 2019
Tirsdag - fredag kl. 20:00
Lørdag & søndag kl. 17:00

Køb billetter: teaterbilletter.dk


Citater af Lea Vesterby Nikulin
“Jeg udvikler OCD mens overgrebene sker. Jeg finder mønstre og linjer i rummet, dissocierer, og ser mig selv udefra. Hvis jeg spænder gør det mere ondt. Tænker at nu er det snart overstået… følger lyset gennem en sprække, er opmærksom på helt små ting. Jeg kan flytte min opmærksomhed væk, og være et andet sted.“

“Jeg var helt hermetisk lukket … fuldstændig alene i verden.”

"Til sidst var jeg så lidt menneske, som man overhovedet kunne være. Der var ikke nogen substans tilbage, der var kun angst og flashbacks."


Støttet af
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst
Statens Kunstfond legatudvalg for Scenekunst, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg og Legatudvalg for Musik, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Wilhelm Hansen Fonden, William Demants Fond, Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond.