WORKSHOPS 2026

Forårsworkshop med Pernille Garde · Lørdag d. 25. april 2026

LAD DET STRØMME · 
Yin Yoga Flow · Vejrtrækning · Meditation

På denne workshop vil du opleve et nænsomt og blødt vækkende Yin Yoga Flow med fokus på langsomme bevægelser, pulseringer og dybe stræk. Bindevæv og nervesystem stimuleres, der bliver plads til frihed og lethed i kroppen og mere nærvær og glæde i dit liv.

Du præsenteres for forskellige vejrtrækningsteknikker fra den yogiske pranayama tradition såsom Bhramari (biens åndedræt) samt vejrtrækningsøvelser fra buddhistisk åndedrætspraksis. Vejrtrækningsøvelser får det til at strømme anderledes i kroppen, giver ny energi og skaber bevægelse helt ind på celleniveau. Pernille guider dig gennem dybdegående meditation med fokus på kærlig venlighed og efterfølgende Deep Relaxation.

Du får ny energi og inspiration til dit forår.
Du behøver ingen erfaring. Alle er velkomne.
Der serveres te og sunde snacks.

Praktisk information:
Køb din billet her: place2bookLAD_DET_STRØMME
Pris: 400 dkk (inkl.moms)
Dato: Lørdag d. 25/4 2026
Tidspunkt: 14:00-16:30
SALIG · Masnedøgade 20, 2. sal. 2100 Kbh. Ø
Saligdig.dk · Pernillegarde.dk
Medbring: yoga tøj/ løstsiddende tøj/ varm trøje.
Der stilles yogamåtter og yogaudstyr til rådighed. 

Workshop med Pernille Garde · Lørdag d. 21. marts 2026

MILDHED I HJERTET - En beroligende rejse hjem til dig selv med yin yoga, vejrtrækning og meditation. 

Vores tid kalder på fredfyldte og omsorgsfulde rum, vi kan træde ind i og dele. 

MILDHED I HJERTET er en fordybende workshop med yin yoga, vejrtrækning og meditation, en sanselig og beroligende rejse hjem til dig selv og dit hjerte. Pernille guider dig nænsomt ind i et trygt rum med blide yin yogastillinger og pulserende bevægelser, der løsner spændinger i ryg og skuldre og skaber flow i hjerte og bindevæv. Gennem virkningsfulde vejrtrækningsøvelser og hjertemeditation holder vi fokus på kærlig venlighed og indre fred. Her behøver du ikke performe. Her kan du blot være.  

MILDHED I HJERTET er en workshop for dig, der ønsker teknikker til at berolige dit nervesystem, regulere stress og skabe mere balance i dig selv, så du kan møde livet med ny energi, klarhed og mildhed. Du går fra workshoppen med konkrete redskaber, som du kan bruge i din hverdag. Du behøver ingen erfaring – alle er velkomne. 


Praktisk information:
Køb din billet her: place2bookMILDHEDIHJERTET
Pris: 500 dkk (inkl.moms) + gebyr.
Dato: Lørdag d. 21/3 2026
Tidspunkt: 14:00-17:00 
Mødetidspunkt: Dørene åbner ca. 20 min. før workshopstart
Sted: Salig, Masnedøgade 20, 2. sal, 2100 Kbh. Ø
Medbring: yoga tøj/ løstsiddende tøj/ varm trøje
Der stilles yogamåtter og yogaudstyr til rådighed.
Der serveres te og sunde snacks.



 

 

Om Pernille Garde
Pernille er en erfaren og nærværende underviser, der sammenfletter yogateknik med poetisk formidling og glæde gennem bevægelse, stræk og pulsering. Pernille arbejder med sammenhængen mellem krop og psyke og skaber rum for heling, fordybelse og restitution. Pernille guider dig i yoga, åndedræt, bevægelse og meditation, og du får mulighed for, at mærke dig selv som en stærk, sensitiv og vital ressource. Pernilles undervisning styrker krop og sind, beroliger nervesystemet og tilfører kroppen energi. 


Pernille har dyrket yoga siden 2005 og undervist siden 2010. Pernille underviser i Yin Yoga, Hatha Yoga og Hatha Flow. Uddannet på HAMSA YOGA STUDIOS yogalæreruddannelse i 2010 (200 timer) - Yoga Alliance certificeret v. Soham Johansen og Simon Krohn samt på SENSES Yin yogalæreruddannelse i 2022 (60 timer) v. Susan Søgaard og Natascha Hardt. Breathwork Facilitator Uddannelse (55 timer) i NOR Health House i foråret 2026.

Med en baggrund som danser og koreograf, uddannet på Den Danske Scenekunstskole, DDSKS (tidligere skolen for Moderne Dans)1995-99 og med en lang række forestillinger og samarbejder bag sig, har Pernille mange års erfaring i arbejdet med krop, bevægelse, kreativitet og udtryk. Pernille er kunstnerisk leder i det projektbaserede dansekompagni Pernille Garde Stage Art. Pernille er desuden uddannet saunagusmester v. Christine Lilavati Lutz i WellCome. 


 

 


 

 

 

 

 

 

 



Kontakt og mere info:
Pernille Garde
+45 2714 7206
mail@pernillegardestageart.dk


Pernille underviser her:
Pernille underviser i Hatha Yoga, Yin Yoga, Dans, Vejrtrækning & Meditation samt afholder saunagus i Charlottehaven (Østerbro). Underviser desuden yoga i Senses (Nørrebro & Frederiksberg) og Vitaliv.yoga (Frederiksberg).


Firma Yoga
Pernille tilbyder firma yoga til virksomheder, der ønsker at fremme trivsel og velvære for medarbejdere med særligt fokus på Yoga for ryggen, meditation og vejrtrækning.