SKAGEN I EN CAMPINGVOGN
baseret på fortællinger fra det virkelige liv.

i co-produktion

med Kulturhus Kappelborg i SKAGEN 

SKAGEN I EN CAMPINGVOGN er skagensfortællinger indsamlet i juni 2017, omsat til en forestilling i en campingvogn. Koreograf og iscenesætter Pernille Garde har indsamlet historier og opsøgt lokale beboere/ skawboere bl.a. på havnen, i motionscentret, i Røde Kors flygtningecafé, ved havet, i klitterne, i parcelhuset, Skawgrillen, Klitgården, Tinghuset, i et bageri og på byens barer. Pernille Garde har lyttet til og samlet mange forskellige fortællinger, der går bag om det skagensbillede vi ellers normalt kender. I SKAGEN I EN CAMPINGVOGN hører vi om det liv der leves og om det der betyder noget, om de værdier der holder sammen på et lille samfund i en globaliseret tid og i en verden fyldt med udfordringer.

Vi gør scenekunst og hverdagslivet nærværende og vedkommende for lokale beboere, turister og gæster i Skagen i grænselandet mellem dans og teater. Vi inviterer publikum indenfor i campingvognen til en anderledes teateroplevelse i intime rammer. I et underfundigt univers skaber vi et øjebliksbillede af Skagen; et Skagen set med nye øjne.

Forestillingen spiller på udvalgte lokations i Skagen fra 9.- 18. august 2017. Forestillingen spiller dagligt 6 gange. Varighed 25 minutter. Forestillingen er gratis. Billetter reserveres på www.kappelborgskagen.dk 

Medvirkende
Koreograf, iscenesætter og performer: Pernille Garde
Skuespiller og performer: Bo Madvig
Musiker og komponist: Tin Soheili

Forestillingen er skabt i tæt samarbejde med Bo Madvig og Tin Soheili


Spillesteder

SOLNEDGANGSKIOSKEN, Gl. Skagen

HAVNEN
v. Pakhuset

KULTURHUS KAPPELBORG
på pladsen

SPILLETIDER:

15:30, 16:05, 16:40, 19:00, 19:35, 20:10 

 


 

 



Max Melgaard, Jydske Vestkysten:

"Skagen i en campingvogn er vildt hyggelig […] Det er ikke den ukritiske hyldest til Skagen. Det er i højere grad skagboernes billeder af hvordan skagboer er. På godt og ondt. Nuanceret og ærligt.” 

Fra gæstebogen:

“Tusind tak for besøg i jeres verden - her er magisk.”

“Fantastisk! Rørende og lidt skræmmende, men smukt, smukt.”

“Det var en oplevelse udover det sædvanlige - Tusind tak for det. Lad det gro og lad det vokse. Fremragende. En stor stund.”  

“Med få virkemidler, centrale emner. For et øjeblik i en anden verden.”

“I er geniale - Vi vil være tæt med jer! Nu er vi glade! Det var så rørende…” 

"Tak for en fantastisk oplevelse, meget intens. Jeg blev sgu lidt paf."